Kurser
– PLF afholder hvert år en række små og større kurser
- De mindre kurser har fokus på konkrete og praksisnære redskaber, der kan implementeres direkte i den daglige undervisning, herunder fyraftensmøder (Jf. nedenstående oplysninger)
- Årsmødet adskiller sig ved at invitere nogle af landets førende forskere og har derfor et bredere fagligt sigte med både ny viden og inspiration til undervisningen (Jf. nedenstående oplysninger)
PLF´s kommende kurser
-
Psykologilærerforeningens årsmøde og generalforsamling 2026, sæt X i kalenderen den 5.-6. november
– Tilmelding til årsmødet 2026 er åben!
Tilmeldingen og program her:
https://events.foreningsadministration.dk/…/84b95717
Lokation: Trinity Hotel & Conference Center, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia
Årsmødet indledes med oplægget “Psykologien bag politiske holdninger” ved Lene Aarøe, professor ved Institut for Statskundskab. Her får vi indsigt i, hvordan psykologiske dispositioner former borgeres holdninger og reaktioner på politisk kommunikation, og hvordan forskningen kan belyse aktuelle demokratiske udfordringer som polarisering, holdningskløfter og fejlopfattelser.
Herefter følger tre praksisnære workshops:
- “Præstér under pres” ved Jakob Hansen, hvor du får konkrete metoder til at styrke unges mentale modstandskraft og handlekraft
- “Radikalisering og ekstremisme” ved Mathias Tøttrup Thygesen med inspiration og redskaber til undervisningen
- “Arbejdet i EFPTA” ved Mette Lohmann Eggertsen med indblik i psykologiundervisning i et europæisk perspektiv
Fredagens program byder på faglig opdatering fra fagkonsulent Magnus Riisager samt to oplæg:
- Professor Peter Krøjgaard om hukommelse for begivenheder og social kognition hos førskolebørn med fokus på udviklingen af ‘Theory of Mind’
- Pernille Darling om neurodivergente hjerner med fokus på forståelse, styrker og udfordringer hos børn og unge
Der bliver naturligvis også god tid til kollegialt samvær – med festmiddag og den årlige generalforsamling (vi byder på vin og vand) samt rig mulighed for at udveksle erfaringer og idéer med kolleger fra hele landet.
Har du spørgsmål til tilmelding, kontakt sekretariatet:
Telefon: 32241034
E-mail: psyk@sekr.dk
-
Er du klar til psykologieksamen? Kom til virtuelt fyraftensmøde om C- og B-niveau – nu på onsdag d. 6. maj kl. 16:30!
- Eksamensspørgsmål og deres formulering
- Selve eksamensafviklingen – de praktiske og faglige rammer
- Metodebrug: Hvordan sikrer vi, at eleverne rammer skiven?
Deltag via dette link i Zoom-mødet:https://statens-it-dk.zoom.us/
Lidt mere viden om kurser i PLF
PLF afholder hvert år en række små og større kurser, der tilsammen styrker både den faglige udvikling og den daglige undervisningspraksis.
Årsmødet
Årsmødet er foreningens største tilbagevendende kursusaktivitet og adskiller sig ved at invitere nogle af landets førende forskere. Her kombineres ny forskningsbaseret viden med praksisnær inspiration og kollegial erfaringsudveksling. Planlægningen går i gang umiddelbart efter hvert årsmøde, hvor vi tager udgangspunkt i deltagernes evalueringer og spørger: Hvad kan vi gøre endnu bedre næste gang?
Den store interesse for årsmødet vidner om et stærkt fagligt fællesskab. Vi arbejder løbende på at udvikle både indhold og rammer – blandt andet gennem en tydelig programstruktur, tidlig rekruttering af oplægsholdere og gode fysiske faciliteter. Samtidig har vi sikret stabile kursusrammer flere år frem, så vi kan fokusere på det vigtigste: indholdet og kvaliteten.
Fyraftensmøder og mindre kurser
Ud over årsmødet tilbyder vi fyraftensmøder og mindre kurser i løbet af året. Disse har fokus på konkrete og praksisnære redskaber, som kan implementeres direkte i undervisningen.
Vi har blandt andet afholdt virtuelle oplæg om eksamen på både C- og B-niveau med fokus på opgavestilling, metode og eksamensafvikling. Arrangementerne er kendetegnet ved høj deltagelse, stor efterspørgsel og en tydelig anvendelighed i hverdagen.
Nye kursustilbud
Vi udvikler løbende nye kursustilbud og er altid åbne for input. Har du idéer til temaer, formater eller oplæg, hører vi meget gerne fra dig.
Skriv et svar