Kurser i PLF
PLF holder hvert år en række små og store kurser
- De mindre kurser retter sig mod mere eller mindre direkte implementering i den daglige undervisning.
- Årsmødet inviterer nogle af landets førende forskere og har derfor et bredere fagligt sigte.
Sæt X i kalenderen til…. Årsmødet 2025! Den 13.-14. november. Tilmelding og program her:
Psykologilærerforeningens årsmøde og generalforsamling 2025
Lokation: LEGOLAND Hotel & Conference, Åstvej 10, 7190 Billund
Vi lægger ud med et oplæg om trivsel ved Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole og formand for regeringens trivselskommission. Han stiller skarpt på de udfordringer, børn og unge møder i dag, og hvordan vi kan begynde at tale om trivsel på nye måder.
Herefter følger tre praksisnære workshops: én om børns udvikling med ny forskning og perspektiver til undervisningen, én om didaktiske spil i psykologi, der styrker elevdeltagelsen, og én om Playful Learning med LEGO Education, hvor deltagerne får mulighed for at arbejde med leg og læring i praksis.
Fredag byder på faglig opdatering fra fagkonsulent Magnus Riisager, et oplæg om spilafhængighed ved psykolog Thomas Marcussen og et fascinerende indblik i menneskets forhold til det uhyggelige med forsker Mathias Clasen fra Recreational Fear Lab ved Aarhus Universitet.
Der bliver naturligvis også god tid til kollegialt samvær – med festmiddag, LEGO-challenge og den årlige generalforsamling (vi byder på vin og vand).
Har du spørgsmål til tilmelding, kontakt vores sekretariat
Telefon: 32241034
E-mail: psyk@sekr.dk
Skriv et svar